Turen til AVV i Hjørring var på mange måder en vellykket tur. Antal deltager var det største som Grundejer9700 har haft til et arrangement. Vellykket ved at mange af deltager gav udtryk for, at det havde været et godt arrangement med masser af indsigt i hvordan virksomheden fungerer og hvilken krav der stilles til virksomheden nu og her, men også om de krav der stilles til fremtiden.

Turen for de 52 deltager var arrangeret i bus fra Brønderslev Banegård  kl. 18.15 og efter en halv time, med et smut inden om Serritslev, hvor vi samlede en af Brønderslev Kommunes bestyrtelsesmedlem Jens Andersen op, ankom bussen til AVV kl. 19.00 . Her blev vi modtaget af AVV’s Innovations chef Torben Nørgaard, som havde få den opgave at underholde os i et par timer.

Torben  startede med at orienterer os om, hvor meget en husstand producerer af affald i de forskellige kategorier og hvor de enkelte kategorier bliver indsamlet. Det bliver på årsbasis til en anseelig mængde, som behandlet på vidt forskellige måder, inden for de enkelte kategorier. En del bliver brændt i virksomhedens to ovne og genanvendes til henholdsvis varme- og el produktion. En mængde frasorteres og anvendes som genbrugsmateriale, og her er det sidste nye genbrugssten, som er blevet det store hit. En stor mængde af affaldet gennemgår en sortering med det formål, at genanvende det som salgs objekter i genbrugsbutikken. Der en gang om ugen tiltrækker mange mennesker.

Det sidste nye mål for genanvendelse, er at vi skal op på 50%, et mål sat af regeringen. Dette mål kan kun opnås, hvis der sker en større sortering af affaldet ved kilden, som er os. Vedrørende kildesortering  har der været kørt et forsøg i Vrå by med et rimeligt resultat. Hvad så med Brønderslev, og her kunne Jens Andersen oplyse at kommunalbestyrelsen ikke er passive men afventende for at se, hvad der sker i andre kommuner. Jens Andersen kunne samtidig oplyse om, at kommunen er igang med at udarbejdet en affaldsplan frem til 2022. Planen kommer ud i høring om kort tid. Torben kunne også tilføje, at på de enkelte  affaldsstationerne vil der også komme en øget sortering af de ting, som borgerne kommer med. Målet med at skabe større genanvendelighed med vores affald, kan medføre andre problemer på området.

Den tankegang kom Torben også ind på, for vil AVV forsat have den mængde affald der skal til, for forsat at køre med to ovne. Allerede idag købes der affald til afbrænding i ovnene for at kunne levere den varme som  AVV er forpligtiget til. For at forbedre det forhold er der i et samarbejde med Hjørring Varmeværk monteret et røgvaskeranlæg på de 2 nuværende ovne. Denne invertering  har forøget varmeudnyttelsen med hvad der svarer til 2000 parcelhuses årlige forbrug og AVV har fået et renere røgafkast. Den økonomiske investering er gennemfør af Hjørring varmeværk.

I den senere tid er der arbejdet i AVV’s bestyrelsen med en ny ejer strategi, dette kunne Jens Andersen svare bekræftende på, og oplyste at arbejdet endnu ikke er færdiggjort.

Efter orientering og spørgsmål, så var tiden kommet til en rundtur igennem produktions anlægget,og af sikkerheds grunde skulle vi iføres en jakke med selvlysende bånd.

Her startede rundturen i afsnittet for sortering, her kommer alt ind der på forhånd er sorteret i kategorier på affaldsstationerne. Det største område her er, hvor alt der kan genanvendes og blive solgt videre igennem genbrugsbutikken. I dette område arbejder der ca. 10 M/K dagligt. Et andet område, hvor der sorteres papir, pap, plast, flasker og plastdunke. Genbrugsprodukterne herfra sælges hovedsagelig til genanvendelse i fabrikation af nye varer, hovedsagelig i udlandet. Under sorterings området hører også udendørs arealer.

Turen gik videre ind i den store bygning, hvor de 2 forbrændings ovne kører i døgndrift. I dette område er der hjelmepåbud. Vi startede besøget i kontrolrummet, hvorfra ovne styres automatisk under konstant overvågning af 2 personer pr. skiftehold. Rummet med de mange overvågnings skærmene giver et godt indblik i, hvordan produktionen forløber – affald til varme og fra affald til damp til el. Det er 2 fantastiske maskiner der døgn efter døgn bare står og producerer varme under så ekstreme høje temperaturer.

Når så forbrændingsanlæg bliver trætte og skal renoveres,  så er det bare ikke dage det drejer sig om, men måneder og i prisklassen fra 5 til 10 mil. Derfor gennemgår disse maskiner dagligt en intens løbende vedligeholdelse. Fra maskinehallen bevægede vi os en tur rundt om bygningen uden hjelme. Udvendig fra fik vi et overblik over, hvor stor bygningen egentlig er og herfra kunne vi også se omfanget af den nye bygning der rummede det nye røgvaskeanlæg.

Nu skulle det gøre godt med kaffe og kage som AVV stod for, og også her var der tid til afsluttende spørgsmål. Vi afsluttede en god aften med at takke AVV herunder Torben Nørgaard som en god fortæller og en mand med et stort overblik. På hjemturen afleverede vi Jens Andersen og også tak til ham, fordi han ville ofre en aften på foreningen.

Endnu en gang tak til de mange fremmødte, noget der giver bestyrelsen mod på noget større. Vi kan også anbefale, at man løbende holder sig underrettet om hvad der sker på AVV hjemmeside www.avv.dk/

Billeder fra turen:

818819820821822823827829830824