Generalforsamlingen blev afholdt torsdag, den 05.april 2017 kl. 18.30 i Den runde pavillon
Velkomst:
Formanden Svend Andersen, SA, bød medlemmerne velkommen på bestyrelsens vegne, og udtrykte stor glæde over det store fremmøde på 84 personer. Det var dejligt, at der er mere plads end i 2016.
Aftenen startede kl. 18.30 med generalforsamlingen i henhold til foreningens vedtægter
Pkt.1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Ole Nørgaard – ingen forslag fra salen – Ole Nørgaard blev valgt.
Dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, ved et medlemsbrev udsendt i uge 11, og i oplandsavisen tirsdag d. 21.marts 2017.
Pkt. 2. Bestyrelsens beretning ved formanden.
På generalforsamlingen i 2015 gjorde bestyrelsen meget ud af at forklare, at kommunikationen med medlemmerne var et meget vigtig redskab i forbindelse med at drive en forening med vækst. Dette arbejde har vi i bestyrelsen også fortsat i 2016 idet kommunikation og nærkontakt med medlemmerne giver en større aktivitet og interesse for foreningen. Vi kan oplyse, at vi i dag har oparbejdet en trofast medlemsskare som i dag ligger på 282 private og 24 erhvervsmedlemmer. Der er et punkt som bekymrer bestyrelsen, og det er at et stigende antal medlemmer, der bare melder sig ud ved at de ikke betaler selv efter flere rykkere hvorfor??.
Foreningen kan ikke undgå, at der er medlemmer som ønsker at forlade foreningen – det er fair nok – meld jer ud i henhold til vedtægterne.
Foreningen har fortsat en sund økonomi og dette har vi ikke kunne opnå, hvis ikke vi har nogle trofaste medlemmer som deler blade ud, og bestyrelsen som frivilligt gør en stor indsats. Tak til jer alle.
Vi har i år investeret i fremtiden, ved at donere kr. 10.000,- til de borde og stole som vi sidder ved. Vi har investeret i et program og en printer som kan trykke vore medlems kort. Det har vi gjort i år, og skulle der være nogle, som har fået et kort med en fejl på, så send os en mail.
Vi har modtaget et markedsføringsbidrag fra Bredbånd Nord som en kompensation for, at vores aftale ikke har været gennemført i sin fulde udstrækning.
I år har vi måtte sige farvel til to af vores samarbejdspartner, som vi har aftalt fordelsaftale med – Bredbånd Nord og Terrasseliv – tak til dem.
Vores mail kartotek er på over 65 % af vore medlemmer, Vi vil gerne op på ca. 80 – 85 % – det er et dejlig værktøj som kan bruges begge veje. Vi er klar over, at ikke alle har mail adresse. Kunne vi lave en ordning med dem som ikke har, at det er et familiemedlem som kunne modtage mail? Husk hvis medlemmerne skifter mail adresse så send den til os.
Vores hjemmeside benyttes utroligt meget. Husk at udfylde den lille kode som står forneden under kontakt os. Der er en spam sikring.
Møder: Her kom formanden ind på, at vi har deltaget i møder med Bredbånd Nord, Stofa, SE, Varmeforsyningen, gadebelysning og affald forbrænding.
Vi har deltaget i forbrugermøde i Brønderslev forsyning omkring den ændrede arealafgift. Med den ændring skal den enkelte grundejer være opmærksom på, at begrænsningen på 150 m2 er faldet bort, Efterfølgende er det bolig arealet som angivet i BBR der er gældende. Undersøg om det er rigtigt.
Arrangementer: Her nævnte formanden, at foreningen har afholdt et arrangement, hvor de nye solpaneler var temaet. Her fik vi prøveopstillingen gennemgået og de resultater der var opnået, Anlægget blev prøve kørt, under overvåget af Teknologisk Instituttet. Her deltog 33 medlemmer.
I september måned afholdte vi er arrangement hos AVV i Hjørring. Der var tilmeldt 66 medlemmer – vi ankom i bus. V fik en gennemgang af den daglige drift og organisationen. Fra Brønderslev deltog byrådsmedlem Jens Andersen. Herefter fik vi en rundvisning på hele virksomheden. En fantastisk aften, hvor vi følte, at vore medlemmer fik noget med sig hjem. Vi skulle også have haft et arrangement i efteråret dette matte aflyses på grund af sygdom.
Fremtiden: Bestyrelsen agter at fortsætte den fastsatte linje, dog vil vi gerne have medlemmerne til at deltage mere aktiv i det fremtidige arbejde. Bestyrelsen vil gerne slå fast, at vi gerne vil deltage i den offentlige debat omkring forskønnelse af områder i byen med grønne tiltag og nye bebyggelser. Der skal være økonomisk råderum, hvis ikke så hjælper det ikke med store planer.
Grundejere og vi kan i det små være med til at give byen et løft, og det vil vi arbejde på i det kommende år.
Angående arrangementer så har bestyrelsen følgende planer. En aften hvor vi skal lære at lave grill mad. En tur til det nye biogasanlæg i Vrejlev, et besøg hos vore vandværker og rensningsanlæg og det nye solfangeranlæg og flis fyringsanlæg.
Der var spørgsmål fra medlemmerne om overgang til Stofa omkring samt til aftale som vi havde med Bredbånd Nord. Formanden kunne oplyse, at det ikke har været muligt at få samme aftale. Vi har opnået det, at de medlemmer som officielt har været medlem, og har haft forenings tv. Disse medlemmer vil få den samme rabat, som vi fik hos Bredbånd Nord for det samme produkt som hidtil. Det vil vi holde et vågent øje med. Beretningen blev godkendt.
Pkt. 3. Kassereren fremlagde det reviderede regnskab
Regnskabet blev uddelt og Kjell E. Jacobsen gennemgik de enkelte poster i regnskabet. Årets overskud blev på kr. 30.033,46 og vi har en egenkapital på 120.000,21. Regnskabet blev godkendt.
Pkt. 4. Indkomne forslag
Der var indkommet 2 ændringsforslag til vedtægterne fra bestyrelsen:
Forslag 1: Ændring af § 7, sidste afsnit som lyder Ved en eventuel ophævelse skal den tilbageværende formue tilfalde Social og Sundhedssektoren i Brønderslev Kommune.
Forslaget ønskes ændret til: Ved en ophævelse af foreningen skal den tilbageværende formue tildeles Idrætssamvirket i Brønderslev kommune, og skal anvendes til arrangementer for unge under 18 år.
Forslag 2: Tilføjelse til § 10, Regnskab:
Foreningen kan på ingen måde hæfte for mere en den til en hver tid stående formue.
Fra salen var der følgende kommentar fra Jørgen Jensen: Jeg er enig i de to forslag, men jeg mener at der skal arbejdes mere med teksten i forslaget og med en eventuel godkendelse fra en advokat. Bestyrelsen bearbejder forslaget.
Pkt. 5. Valg til bestyrelsen
På ulige år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer.
På valg var Preben stiller og Svend Andersen. De var begge villig til at modtage genvalg. Der var ingen modkandidater fra salen. De begge blev valgt.
Vores kasserer havde meddelt, at han ikke ønsket at forsætte i bestyrelsen. Bestyrelsen har accepteret Kjell E. Jacobsen beslutning. Bestyrelsen foreslog Henrik Kusk, Asgård. Henrik blev valgt uden modkandidat.
Pkt. 6. Valg af suppleant til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslog følgende til suppleanter. Marianne Nygaard, Hyldemorsvej, og Bjarne Jensen, Vestskoven. Begge blev valgt uden modkandidat. Marianne Nygaard blev valgt for en periode på 2 år, og Bjarne Jensen blev Valgt for 1 år.
Pkt. 7. Valg af revisorer
På valg var Poul Anker Knudsen og Ole Nørgaard. Begge modtager genvalg for en periode på 1 år. Begge blev valgt uden modkandidater.
Pkt. 8. Valg af revisor suppleant.
På valg var Preben Schiønning. Preben Schiønning accepteret genvalg, og blev genvalgt for en periode på 1 år – uden modkandidat.
Pkt.9. Eventuelt.
Dirigenten takkede for god ro og orden. Formanden takkede Ole Nørgård for jobbet som dirigent og for sin måde at styre forsamlingen og bestyrelsen på.
Formanden takkede kasserer Kjell E Jacobsen for den tid han har siddet i bestyrelsen, og bestridt kasserer jobbet.
Efterfølgende var der indbudt følgende: Stofa og formanden for teknik og miljø Karsten Fredriksen, som havde hver sit emne. Se særskilt referat herfor.
Generalforsamlingen sluttede med smørebrød og øl/vand.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig som følgende:
Formand: Svend Andersen
Næstformand: Preben Stiller
Kasserer: Henrik Kusk
Sekretær: Heinz Trudslev
Bestyrelsesmedlem: Peter Klok